Metoder

Somatisk orienteret psykodynamisk psykoterapi

Jeg har en 4-årig efteruddannelse i Somatisk Psykoterapi fra Institut for Somatisk psykologi i Århus, og er i mit arbejde som psykolog meget inspireret af denne terapiform. Somatisk psykoterapi bygger på et tilknytningsteoretisk, udviklingspsykologisk grundlag.samt viden om hvordan krop og hjerne udvikles gennem livet.

Soma betyder krop og i den somatiske psykoterapi fokuserer man særligt på sammenhængen mellem krop og psyke og tilknytningen til selv og andre. Terapien sigter mod at styrke oplevelsen af, at være i hjemme i sig selv og føle sig integreret og hel og der arbejdes med at øge den psykiske robusthed gennem bl.a.:

• Bedre kontakt til egne behov
• Bedre kontakt til kroppen
• Bedre selvafgrænsning
• Øget tillid til sig selv og andre
• Bedre følelsesmæssig selvregulering
• Større mildhed og venlighed mod sig selv

Dette opnås blandt andet gennem en bearbejdning og justering af gamle selvbeskyttelses strategier, bevidstgørelse af ubevidste områder i psyken og etablering af en dybere kontakt til hjertet.

Kontakt og tilknytning

Somatisk psykoterapi er baseret på en udviklingspsykologisk forståelse af, at kontakt og tilknytning indgår som grundlæggende elementer i menneskets udvikling fra barn til voksen, og derfor også er afgørende elementer i psykologiske udviklingsprocesser hos voksne. Terapien sigter mod at øge samarbejdet mellem tænkning, emotioner og sansninger i kroppen.

Psykisk robusthed

Den nyeste hjerneforskning omkring psykisk resiliens viser, at et fleksibelt og velfungerende samarbejde mellem det tankemæssige, det følelsesmæssige og det sansemæssige/instinktive niveau i hjernen, giver øget psykisk robusthed (Siegel, D. ”Intraconnected ”2023).

Somatisk psykoterapi er baseret på viden om, hvordan den menneskelige udvikling forløber både fysisk og psykisk i takt med hjernens modning, og hvordan man kan bruge denne viden i det terapeutiske samarbejde.

Udviklingstraumer

Ved dyberegående udviklingstraumer, som har forårsaget en usikker, undgående eller ambivalent tilknytningsstil, er Somatisk psykoterapi en særlig velegnet metode til, at arbejde med udviklingen af en mere tryg tilknytningsstil.

www.somatiskpsykologi.dk

SE-traumeterapi (Somatic Experiencing)

I arbejdet med chok og traumer arbejder jeg ud fra en metode som er særlig udviklet hertil. Metoden kaldes Somatic Experiencing og er udviklet af den amerikanske psykolog Peter Levine.

Ved choktraumer vil bevidstheden have en tendens til at fraspalte den traumatiske oplevelse på en måde som gør, at man ikke kan ”være i sig selv”, samtidig med at man er i kontakt med traumet.

Det betyder, at man kan have en oplevelse af at ”være ude af sig selv” eller ude af sin krop, når man nærmer sig kontakt med traumet. Man kan derfor ikke forholde sig konstruktivt til det der er sket og heller ikke integrerer det.

I arbejdet med traumet tilbyder jeg tryghed, kontakt og mentalt overblik og hjælper dig til at sanse din krop, komme tilstede i nuet og få placeret traumet i fortiden. Kroppen og bevidstheden får lov til at være tilstede her og nu, mens traumet placeres i fortiden hvor det høre til.

Det betyder at nervesystemet kan finde ind en roligere tilstand, hvor det er muligt at ”være i sig selv” og bearbejde det der er sket.

Processen foregår i et roligt tempo, trin for trin og gennem et nært terapeutisk samarbejde. Et forløb på 5 sessioner, vil som regel være nok til at bearbejde et enkeltstående chok-traume. Hvis der er tale om flere traumer opstået over en længere periode, kan det tage længere tid.

Mindfulness

Mindfulness er en form for opmærksomt nærvær, som giver mulighed for at træne sansning af på kroppen og sindet på en rolig og kærlig måde. Mindfulness kan bruges i små korte opmærksomhedsøvelser eller i kortere eller længere daglige meditationer.

Mindfulness kan med fordel bruges i forbindelse med psykologisk behandling af f.eks. angst, depression, stress og fysiske smerter.

Mindfulness kan desuden bruges af alle der har lyst til at lære sig selv at kende og opnå større ro og balance i hverdagen.

Gennem en daglig meditationspraksis kan man lærer at genkende sine tankemønstre og mærke krop, følelser og behov uden at dømme sig selv.

Hermed bliver det lettere at forstå hvad der skal til, for at man kan indrette sin hverdag på en måde som f.eks. kan lindre stress og fysiske smerter.

Mindfulness meditation bygger på 2500 år gamle østlige traditioner kombineret med ny vestlig psykologi. Der forskes en del i effekten af kombinationen af kognitiv terapi og Mindfulness.

Der er god dokumenteret virkning af denne kombination ved behandling ved især smerter, stress, depression og angst.

Neuroaffektiv psykoterapi

Neuroaffektiv psykoterapi er ikke en terapiform som sådan, men en række terapeutiske retningslinjer baseret på forskningsmæssige resultater.

Forskning som peger på hvordan hjernens og kroppens udvikling foregår fra barn til voksen og hvordan psykoterapeutiske metoder kan tage højde for dette på en måde, som gør psykoterapien mere effektiv og hjælpsom.

Hjernens udvikling

Hjernens udvikling kan kort beskrives således: Hjernen er overordnet delt i tre niveauer som modnes gradvist. Niveauerne følger menneskets udvikling gennem tusinder af år:

• Dybeste del af hjernen (hjernestammen): Sansninger og instinkter
• Mellemste del af hjernen (det limbiske system): Emotioner
• Øverste del af hjernen (præfrontal cortex): Tanker

For at de tre lag af hjernen kan modnes gennem opvæksten, kræver det at barnet indgår i kærligt og empatisk socialt samspil med omgivelserne. Jo mere støttende og kontaktfulde omgivelser man er vokset op i, jo bedre og mere fleksibelt vil de forskellige dele af hjernen komme til at arbejde sammen.

Betydningen af empati og kærlighed

At blive mødt med gennemgående empati og kærlighed, vil også give en god evne til at regulere fysiske og følelsesmæssige tilstande.

Når de forskellige dele af hjernen samarbejder fleksibelt, giver det som regel også en solid fornemmelse af identitet og af at føle sig integreret og hel.
(Susan Hart, ”Neuroaffektiv psykoterapi med voksne”).

Interpersonel neurobiologi (IPNB)

Interpersonel neurobiologi er en ny forskningsbaseret retning indenfor psykologien grundlagt at den amerikanske psykiater Daniel Siegel. IPNB handler om hvordan menneskets oplevelsesverden formes af samspillet mellem sind, hjerne og relationer. Hjernen styre det fysiske nervesystem og igennem sindet strømmer der energi og information, som vi deler med andre mennesker.

Betydningen af trygge og støttende relationer

Sindet er derfor ikke kun inde i os selv, men opstår og reguleres i mødet med andre mennesker. Når vi oplever trygge og støttende relationer kan det stimulere vækst af nye nerveforbindelser i hjernen og det kan hjælpe til at hele tidligere traumer.

På den måde har man gennem forskning kunnet konstatere at fysiologi, psyke og relationer er vævet ind i hinanden på en måde, så de ikke længere kan betragtes som adskilte.

Tilknytning og følelsesmæssig regulering

Vores tidlige tilknytningsmønstre skaber de “skabeloner” som nervesystemet bruger til at regulere stress og følelser. Hvis man som barn ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte til trøst og beroligelse, kan man som voksen have svært ved at berolige sig selv, men man kan lære det gennem nye trygge relationer og forskellige mestringsstrategier som man lære at bruge.

Spejlneuroner: Det fysiologiske grundlag for empati

Hjernen indeholder en særlig type af neuroner som kaldes spejlneuroner som gør at vi kan leve os ind i hvordan andre har det og som danner grundlag for vores evne til empati. Når vi møder et andet menneske der er empatisk og kan spejle vores følelser kan det ofte hjælpe os til at at falde til ro.

På den måde kan sunde og støttende relationer være en hjælp til at regulere vores nervesystem. Læs mere om interpersonel neurobiologi her.

Kognitiv terapi

Ved behandling af angst og depression, inddrager jeg metoder fra kognitiv terapi. Det gælder også ved problemstillinger som kræver adfærdsændringer i hverdagen, som f.eks. livsstilsændringer, stressregulering eller håndtering af kroniske smerter.

Jeg vil i forbindelse med sådanne problemstillinger fokusere på leveregler, accept af problemet, sorg over tab af tidligere livsstil, selvaccept og selvmedfølelse (Selfcompassion).

Jeg vil desuden støtte en systematisk indarbejdning af nye vaner, samt undersøge forandringer i identitet og selvbillede i forbindelse med omlægning til den nye livsstil.

Terapien vil typisk blive suppleret med opgaver, hvor man f.eks. skal registrere situationer, tanker og adfærd, samt eksperimentere med at handle på nye måder.

Jeg er inspireret af den 3. bølge indenfor kognitiv terapi som er ACT (Acceptance and Commitment Therapy), CFT (Compassion Focused Therapy) og Mindfulness.