Om mig

Jeg er autoriseret psykolog og Specialistgodkendt i psykoterapi med voksne.

Jeg har snart 30 års erfaring som psykolog fra ansættelser i private og offentlige virksomheder, samt privat praksis og arbejder nu 10 år som privatpraktiserende psykolog.

Jeg tilbyder terapi til klienter fra Helsingør og Nordsjælland, f.eks. Espergærde, Humlebæk, Hørsholm og Græsted. Jeg har også stadig enkelte forløb i København, hvor jeg tidligere har haft privat praksis.

Jeg er født i 1965 og uddannet cand. psych. fra Århus Universitet i 1998.

Jeg har gennem snart 30 år specialiseret mig i problematikker vedrørende traumer, tilknytning, krop og nervesystem, vanskelige relationer, kærlighed og parforhold.

Herunder også vanskeligheder med at knyttet sig til sig selv og yde den nødvendige opbakning og omsorg overfor sig selv.

Jeg har en 4-årig efteruddannelse i Somatisk psykoterapi, som er en kropsorienteret psykodynamisk terapiform hvor der lægges vægt på forståelsen af tilknytningsmønstre og deres betydning for vores måde, at give og modtage kærlighed på og vores måde at indgå i samspil med andre mennesker på.

Jeg har gennem hele mit arbejdsliv har været optaget af sammenhængen mellem krop og psyke, og har gennem mange år arbejdet med psykoterapi indenfor det sundhedspsykologiske felt, både individuelt og med grupper.

Karin Elisabeth Jaspers, autoriseret psykolog med klinik i Helsingør.

Mit menneskesyn

Jeg ser mennesket som et grundlæggende relationelt væsen. Som mennesker bliver vi til i mødet med vores tidligste omsorgspersoner og forholdet til andre mennesker. Vores erfaringer sammen med andre mennesker gennem livet er med til at forme den måde, vi forstår os selv, vores relationer og verden omkring os på.

Når mennesker får psykiske vanskeligheder, ser jeg det som forståelige reaktioner på de livsvilkår, erfaringer og belastninger, vi har været udsat for. Vores følelser, kropslige reaktioner og måder at beskytte os selv på har ofte haft en vigtig funktion, også selvom de senere kan komme til at begrænse os. Mange af vores mønstre udvikles tidligt i livet og kan komme til at præge vores måde at være sammen med andre og os selv på gennem hele livet.

Jeg tror på, at mennesker rummer en grundlæggende evne til udvikling og forandring. Terapi handler for mig om at skabe bedre kontakt til egne behov, følelser og ressourcer – og om at finde mere frihed til at leve et liv, der føles meningsfuldt. Gennem en tryg terapeutisk relation kan vi skabe mulighed for at du kan få nye erfaringer og en dybere forståelse af dig selv,

Det kan give mulighed for en bedre selvregulering, brug af nye copingstrategier og nye handlemuligheder.

Mit mål er at møde hvert menneske med respekt, nærvær og nysgerrighed og sammen undersøge, hvad der ligger bag det, der er svært.

Erfaring og uddannelse

Jeg har gennem mange år undervist og holdt kurser for sundhedspersonale og mennesker med kronisk sygdom. Jeg har blandt andet undervist i temaer omkring sygdommen sclerose, at være pårørende, traumebehandling, smertebehandling og livsstilsændringer. Jeg har desuden arbejdet med metodeudvikling, udvikling af patient tilbud og udvikling af undervisningsmaterialer.

Efteruddannelse:

2023: Afsluttet 3-årig efteruddannelse i Sensitiv Erkendelse ved Institut for Somatisk psykologi. Om at arbejde med erkendelse gennem sansning, regulering af nervesystemet, traumeforløsning, ro i kroppen og sind, udvikling af et sundt selvforhold, sunde relationer, personlig dybde, nærvær og kreativitet.

2015: Uddannet PREP-leder ved Center for Familieudvikling. Uddannelsen kvalificerer til afholdelse af parkurser med henblik på at lære parrene at kommunikere bedre, håndtere konflikter i parforholdet, fordybe kærligheden og forebygge skilsmisse.

2014: Godkendt Specialist i Psykoterapi. Forskningsopgave: “Giver lav grad af selvmedfølelse øget risiko for kroniske smerter i voksenlivet?” Godkendt på DPU.

2006-2012: 4-årig efteruddannelse i Somatisk Psykoterapi. Uddannet ved ”Institut for Somatisk Psykologi” i Århus. V/ Ingrid Katborg og Henrik Lauridsen Katborg. (414 timers psykoterapeutisk specialisering og træning).

2004-2006: 3-årig efteruddannelse i Eksistentiel psykoterapi (Københavnergruppen). V/Ulla Giersing, Ernesto Spinelli og Simon du Plock.

2002: Autoriseret Klinisk Psykolog af Dansk Psykolognævn under Socialministeriet.

1998: Uddannet Cand. psych. fra Århus Universitet. Afsluttende Speciale: “Psykologisk udvikling i det terapeutiske rum: En undersøgelse af det udviklingspsykologiske teorigrundlags betydning for definitionen af “psykologisk udvikling” hos voksne i psykoterapi.

1986-91: Bachelor i spansk ved Odense Universitet

Erhvervserfaring:

2025 – nu Privatpraktiserende psykolog, Helsingør

2019 – 2025 Psykolog og Faglig koordinator i Scleroseforeningen, fuld tid

Faglig koordinering

  • Daglig koordinering mellem Rådgivningschef, 21 psykologer og 3 servicemedarbejdere.
  • Supervision af psykologer i forhold til oplæring og håndtering af komplicerede sager
  • Faglig vurdering ved forlængelse af terapiforløb
  • Rekruttering og on-boarding af netværkspsykologer
  • Tilrettelæggelse af undervisning og program for halvårlige 2-dages møder med psykologgruppen
  • Implementering, forankring og support af Terapeutbooking journalsystem

Udvikling og dokumentation

  • Udvikling, pilottestning og implementering af online-gruppeforløb
  • Faglig udvikling og dokumentation af behandlingsbehov hos bl.a. familier
  • Udfærdigelse psykologfaglige rapporter:
  • Rapport: ”En undersøgelse af den sårbare relation mellem forældre med sclerose og deres børn”
  • Rapport: ”En beskrivelse af psykologrådgivningens tilbud til medlemmerne, herunder status og udvikling”

Undervisning

  • Intern undervisning af psykologer, socialrådgivere, bestyrelse og medarbejdere
  • Ekstern undervisning: Lokalafdelinger, bosteder, kommuner, studenterrådgivning
  • Psykologfaglige bidrag til kommunikationsafdelingen, afdeling for fundraising og projektchefgruppen
  • Psykologfaglig formidling i tale, skrift, lyd og billeder, bl.a. film og podcast

Psykologisk rådgivning og terapi

  • Individuel terapi, parterapi, familieterapi, pårørendeterapi, online grupper
  • Klient sessioner via fremmøde, telefon og video

Supervision: Psykologer og eksterne fagprofessionelle

2011 – 2020 Privatpraktiserende psykolog

Psykoterapi

  • Individuel terapi, parterapi, familieterapi

Psykologfaglige problemstillinger

  • Stress, tab, sorg og eksistentiel krise, traumer, tilknytningsproblemtikker, seksuelt misbrug, seksuel identitet, vold, angst, depression, helbredsproblemer, personlighedsforstyrrelse, familierelationer, kærlighed og parforholdsproblemer, personlig udvikling

Konsulenttimer for Den Private Smerteklinik, Herlev

Psykoterapi

  • Visitationssamtaler, individuel terapi, parterapi, undervisning
  • Psykologfaglig udvikling til akkreditering af Smerteklinikken
  • Udvikling af Instruktørmanual til 10 ugers Smertehåndteringskursus

2007-2011 Den Private Smerteklinik, Tværfagligt smerteteam, Herlev

Psykoterapi

  • Visitationssamtaler
  • Individuel terapi
  • Parsamtaler

Psykologfaglige problemstillinger

  • Psykologisk smertebehandling, kriseterapi, stressbehandling, ressource-forvaltning ved fysiske smerter og kroniske sygdomme, traumebehandling ved trafikskader, arbejdsskader, vold, seksuelle overgreb, selvmordstanker, angst og depression, identitetsforandring, kommunikation om behov og grænser, eksistentielle problemstillinger

Undervisning

  • Afholdelse af 10 ugers smertehåndteringskursus
  • Afholdelse af 5 ugers smerteskole forløb
  • Afholdelse af 8 ugers Mindfulness kursus
  • Undervisning af pårørende

Faglig udvikling

  • Metodebeskrivelse af alle klinikkens behandlingstilbud
  • Psykologfaglig undervisning af personalegruppen i relevante temaer

Internt tværfagligt samarbejde: Læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter

2007-2011 Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen

Uddannelse og efteruddannelse af ca. 900 sundhedsprofessionelle. Indtægtsdækket virksomhed.

Primære opgaver:

  • Kursusleder: Uddannelse af sundhedsprofessionelle i hele landet
  • Kurser i rådgivning om rygeafvænning i grupper
  • Kurser i rådgivning om rygeafvænning individuelt
  • Kurser i den Motiverende Samtale

Rådgivning om rygeafvænning

  • Personale i Kræftens Bekæmpelse
  • Patienter i Kræftens Bekæmpelse i København og Roskilde

Rådgivningsmæssige problemstillinger

  • Fysisk og psykisk afhængighed
  • Stresshåndtering
  • Krisehåndtering
  • Angst for sygdom og død
  • Planlægning af adfærd
  • Tilbagefaldsforebyggelse

Udviklingsopgaver

  • Udvikling af interventionsmetoder (Se Publikationer)
  • Udvikling af undervisningsmaterialer (Se Publikationer)

Forfatterskab og publikationer

  • 2007: Bog ”Tilbud om rygeafvænning til kræftpatienter: Erfaringer med en ny metode”. Kræftens Bekæmpelses 2008. Forebyggelse og dokumentation.”
  • 2006: Manual til rygeafvænning i grupper. I samarbejde med Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse. http://webshop.cancer.dk
  • 2006: Manual til individuel rygeafvænning. I samarbejde med Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse: http://webshop.cancer.dk
  • 2005: Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle rådgivere.

2000-2002 Århus Amts Misbrugscenter, Misbrugscenteret i Randers

Opgaver og ansvar:

Ambulant behandling af stofmisbrugere

  • Individuelle samtaler
  • Parsamtaler
  • Familiesamtaler

Visitation og behandling

  • Visitation til ambulant behandling
  • Visitation til døgnbehandling
  • Tilsyn med døgnbehandling i hele landet
  • Motiverende Samtaler i relation til misbrug
  • Individuel psykoterapi efter afvænning
  • Tilbagefaldsforbyggende samtaler

Rådgivningsmæssige problemstillinger:

  • Krisehåndtering: Før, under og efter afvænning, fysisk og psykisk afhængighed, stofmisbrugende forældre, offer for groft omsorgssvigt, offer for fysisk og psykisk vold, offer for seksuelle overgreb, hjælp til at stoppe egen voldelighed og kriminalitet, sorg over svigt af egne børn

Øvrige opgaver

  • Hjemmebesøg
  • Planlægning og koordinering af afvænningsforløb

Eksternt samarbejde

  • Kommunale sagsbehandlere
  • Kriminalforsorgen
  • Læger og psykiatere
  • Behandlere på døgnbehandlingsinstitutioner

Udarbejdning af evalueringsrapport

  • Undersøgelse af interventionsmetoder på en åben døgnbehandlingsinstitution for unge, Silkeborg

1998-2000 Flintebjergcenteret Randers. Socialpsykiatrisk Dagcenter

Støttende samtaler med svært psykisk syge i dagtilbud

  • Individuel terapi, gruppeterapi
  • Psykoterapi med mennesker med skizofreni og bipolar diagnose

Terapeutiske problemstillinger

  • Angst, depression, psykose, krisehåndtering, konflikthåndtering, kommunikation, sygdomserkendelse, ambivalens omkring medicin, social angst, OCD, PTSD, misbrug, livsstilsproblemer, sorg over tab af arbejdsevne og livskvalitet

Øvrige opgaver

  • Gruppeforløb med personalegruppe i dagcenteret omkring samarbejde, kommunikation og konfliktløsning i relation til kontaktpersonfunktionen
  • Rapportskrivning og feedback til ledelsen

Eksternt samarbejde

  • Psykiatere
  • Kriminalforsorgen
  • Eksterne støtte kontaktpersoner