Metoder

Psykodynamisk psykoterapi

Jeg har en 4-årig efteruddannelse i Somatisk Psykoterapi fra Institut for Somatisk psykologi i Århus, og er i mit arbejde som psykolog meget inspireret af denne terapiform. Somatisk psykoterapi bygger på et psykodynamisk og udviklingspsykologisk grundlag.

Soma betyder krop og i den somatiske psykoterapi fokuserer man særligt på sammenhængen mellem krop og psyke og tilknytningen til selv og andre. Terapien sigter mod at styrke oplevelsen af, at være i hjemme i sig selv og føle sig integreret og hel og der arbejdes med at øge den psykiske robusthed gennem bl.a.:

Bedre kontakt til egne behov
Bedre kontakt til kroppen
Bedre selvafgrænsning
Øget tillid til sig selv og andre
Bedre følelsesmæssig selvregulering
Større mildhed og venlighed mod sig selv

Dette opnås blandt andet gennem en bearbejdning og justering af gamle selvbeskyttelses strategier, bevidstgørelse af ubevidste områder i psyken og etablering af en dybere kontakt til hjertet.

Kontakt og tilknytning

Somatisk psykoterapi er baseret på en udviklingspsykologisk forståelse af, at kontakt og tilknytning indgår som grundlæggende elementer i menneskets udvikling fra barn til voksen, og derfor også er afgørende elementer i psykologiske udviklingsprocesser hos voksne. Terapien sigter mod at øge samarbejdet mellem tænkning, emotioner og sansninger i kroppen.

Psykisk robusthed

Den nyeste hjerneforskning omkring psykisk resiliens viser, at et fleksibelt og velfungerende samarbejde mellem det tankemæssige, det følelsesmæssige og det sansemæssige/ instinktive niveau i hjernen, giver øget psykisk robusthed (Siegel, D. ”Intraconnected ”2023).

Somatisk psykoterapi er baseret på viden om, hvordan den menneskelige udvikling forløber både fysisk og psykisk i takt med hjernens modning, og hvordan man kan bruge denne viden i det terapeutiske samarbejde.

Udviklingstraumer

Ved dyberegående udviklingstraumer, som har forårsaget en usikker, undgående eller ambivalent tilknytningsstil, er Somatisk psykoterapi en særlig velegnet metode til, at arbejde med udviklingen af en mere tryg tilknytningsstil.

www.somatiskpsykologi.dk

SE-traumeterapi (Somatic Experiencing)

I arbejdet med chok og traumer arbejder jeg ud fra en metode som er særlig udviklet hertil. Metoden kaldes Somatic Experiencing og er udviklet af den amerikanske psykolog Peter Levine.

Ved choktraumer vil bevidstheden have en tendens til at fraspalte den traumatiske oplevelse på en måde som gør, at man ikke kan ”være i sig selv”, samtidig med at man er i kontakt med traumet.

Det betyder, at man kan have en oplevelse af at ”være ude af sig selv” eller ude af sin krop, når man nærmer sig kontakt med traumet. Man kan derfor ikke forholde sig konstruktivt til det der er sket og heller ikke integrerer det.

I arbejdet med traumet tilbyder jeg tryghed, kontakt og mentalt overblik og hjælper klienten til at sanse sin krop, komme tilstede i nuet og få placeret traumet i fortiden. Kroppen og bevidstheden får lov til at være tilstede her og nu, mens traumet placeres i fortiden hvor det høre til.

Det betyder at nervesystemet kan finde ind en roligere tilstand, hvor det er muligt at ”være i sig selv” og bearbejde det der er sket.

Processen foregår i et roligt tempo, trin for trin, og gennem et nært terapeutisk samarbejde. Et forløb på 5 sessioner, vil som regel være nok til at bearbejde et enkeltstående chok-traume. Hvis der er tale om flere traumer opstået over en længere periode, kan det tage længere tid.

Kognitiv terapi

Ved behandling af angst og depression, inddrager jeg metoder fra kognitiv terapi. Det gælder også ved problemstillinger som kræver regulære adfærdsændringer i hverdagen, som f.eks. livsstilsændringer, stressregulering eller håndtering af kroniske smerter.

Jeg vil i forbindelse med sådanne problemstillinger fokusere på leveregler, accept af problemet, sorg over tab af tidligere livsstil, selvaccept og selvvenlighed (Selfcompassion)

Jeg vil desuden støtte en systematisk indarbejdning af nye vaner, samt undersøge forandringer i identitet og selvbillede i forbindelse med omlægning til den nye livsstil.

Terapien vil typisk blive suppleret med opgaver, hvor man f.eks. skal registrere situationer, tanker og adfærd, samt eksperimentere med at handle på nye måder.

Jeg er inspireret af den 3. bølge indenfor kognitiv terapi som er ACT (Acceptance and Commitment Therapy), CFT (Compassion Focused Therapy) og Mindfulness

Mindfulness

Mindfulness er en form for opmærksomt nærvær, som giver mulighed for at træne opmærksomhed på kroppen og sindet på en rolig og kærlig måde. Mindfulness kan bruges i små korte opmærksomhedsøvelser eller i kortere eller længere daglige meditationer.

Mindfulness kan med fordel bruges i forbindelse med psykoterapeutisk behandling af f.eks. angst, depression, stress og fysiske smerter.

Mindfulness kan desuden bruges af alle der har lyst til at lære sig selv at kende og opnå større ro og balance i hverdagen.

Gennem en daglig meditationspraksis kan man lærer at genkende sine tankemønstre og mærke følelser og behov uden at dømme sig selv.

Hermed bliver det lettere at forstå hvad der skal til, for at man kan indrette sin hverdag på en måde som giver f.eks. mindre stress eller færre smerter.

Mindfulness meditation bygger på 2500 år gamle østlige traditioner kombineret med ny vestlig psykologi. Der forskes en del i effekten af kombinationen af kognitiv terapi og Mindfulness.

Der er god dokumenteret virkning af denne kombination ved psykologisk behandling af bl.a. smerter, stress, depression og angst.

Neuroaffektiv psykoterapi

Hjernens udvikling

Neuroaffektiv psykoterapi er ikke en terapiform som sådan, men en række terapeutiske retningslinjer baseret på forskningsmæssige resultater.

Forskning som peger på hvordan hjernens og kroppens udvikling foregår gennem livet og hvordan psykoterapeutiske metoder kan tage højde for dette på en måde, som gør psykoterapien mere effektiv og hjælpsom.

Hjernens udvikling kan kort beskrives således: Hjernen er overordnet delt i tre niveauer som modnes gradvist. Niveauerne følger mennesket udvikling gennem tusinder af år:

For at de tre lag af hjernen kan modnes gennem opvæksten, kræver det at barnet indgår i kærligt og empatisk socialt samspil med omgivelserne. Jo mere støttende og kontaktfulde omgivelser man er vokset op i, jo bedre og mere fleksibelt vil de forskellige dele af hjernen komme til at arbejde sammen.

Betydningen af empati og kærlighed

At blive mødt med gennemgående empati og kærlighed, vil også give en god evne til at regulere fysiske og følelsesmæssige tilstande.

Når de forskellige dele af hjernen samarbejder fleksibelt, giver det som regel også en solid fornemmelse af identitet og af at føle sig integreret og hel. (Susan Hart, ”Neuroaffektiv psykoterapi med voksne”).